We use cookies to enhance your experience on our website. Learn more

03. september 2018

5 tips: Gør dit kontor vinterklar

Winter is coming. Du har sikkert selv lagt mærke til det. Det bliver mørkere og koldere for hver dag der går, og du opholder dig mere og mere inden døre. Derfor at det vigtigt, at du giver dig selv og dine kollegaer det bedst mulige indeklima i den kolde del af året. Læs med her og få gode råd til at holde et rent, sundt og produktivt arbejdsmiljø henover vinteren.

 1. For varmt? For koldt?

Du kender helt sikkert den evige diskussion om hvorvidt kontoret er for varmt eller for koldt. Temperaturen er ekstremt vigtig for arbejdsmiljøet og ikke mindst produktiviteten på kontoret, så her er lidt tal du kan bruge til at holde den rette temperatur på kontoret:

Den optimale temperatur er mellem 20-22℃. Højere og lavere temperaturer vil ikke blot være skadeligt for dit og dine kollegaers helbred, men i høj grad også produktiviteten. For hver grad temperaturen falder fra den optimale temperatur, falder præstationen med 0,37%. Omvendt, for hver grad temperaturen stiger over den optimale temperatur, falder produktiviteten med 0,43%.

Det er derfor vigtigt, at du bruger lidt tid på at holde den rette temperatur på kontoret, for alles skyld.


2. Husk den friske luft

Der er intet, der kan give hovedpine som et indelukket arbejdsmiljø. Det er derfor vigtigt at du lufter ud, gerne med gennemtræk mindst 20 minutter hver dag. Det gælder hele året rundt, men er særligt vigtigt at huske i vinterperioden. Dels fordi det er koldt udenfor, og derfor måske ikke så indbydende at åbne vinduerne, men også fordi at du og dine kollegaer bruger mere tid indendørs.

Desuden er dagslys sundt for humøret og for indeklimaet. Mangel på lys giver et koldt rum og høj luftfugtighed. Hvis dit kontor ligger i skygge og derfor er naturligt mørkt, er det vigtigt at rummet er indrettet lyst og hyggeligt – det stimulerer mennesker.


3. Undgå for meget parfume

Jeg behøver nok ikke at understrege hvor ubehageligt det er, at sidde på kontor med en der har alt for meget parfume på. Det kan give hovedpine, allergi og i det hele taget være meget forstyrrende for de fleste. Luften har en stor betydning for indeklimaet, derfor er det vigtigt at skære ned på parfumen – både i form af hårlak, parfumer, håndsæber osv.Indret også kontoret rengøringsvenligt, så det er nemt at komme til på overflader, i kanter og kroge. Derved kan man minimere støv, som kan være til gene for allergikere. Det gælder både om sommeren og om vinteren, men generne kan være meget værre om vinteren.


4. Influenza-sæson

Man kan ikke sige vinter uden også at sige forkølelse og influenza. Det er derfor ekstremt vigtigt, at der er fokus på hygiejnen, særligt i vinterhalvåret. Du gøre det nemt for dine kollegaer at holde god hygiejne, ved eks. at sørge for at der er håndsprit i kantinen og andre steder på kontoret for at minimere risikoen for smitte. Du kan også være med til at skabe en kultur på arbejdspladsen hvor man bliver hjemme hvis man er syg. Både for at forhindre smitte, og men også fordi at man hurtigere bliver rask, hvis man bliver hjemme under dynen. Et lille tip til at gøre dig selv lidt ekstra populær på kontoret i vinterhalvåret, er at sørge for at der altid er te og honning på kontoret. Dels kan det være med til at forebygge sygdom og dels er jeg sikker på at dine kollegaer vil synes at det er hyggeligt.


5. Sne, sjap og vejsalt

En anden ting, der også følger med vinteren er beskidte sko og støvler. Det kan være rigtig svært at holde kontorets gulve rene pæne i vinterperioden. En ting er, at det ikke er særlig pænt med sjap på gulvene, noget andet er, at det kan ødelægge gulvene. Du kan tage hånd om det, ved at sørge for en stor, tyk gulvmåtte dine kolleger kan tørre fødderne i, når de kommer ind på kontoret. Den skal nok skiftes ofte, men det er absolut en nødvendighed.

Jeg håber, at du føler dig lidt mere klar til at gå vinteren i møde og kan gøre den kolde og mørke tid, lidt bedre for dig selv og dine kollegaer.

Forfatter

5 tips: Gør dit kontor vinterklar
Læs videre

03. september 2018

5 tips: Gør dit kontor vinterklar

Winter is coming. Du har sikkert selv lagt mærke til det. Det bliver mørkere og koldere for hver dag der går, og du opholder dig mere og mere inden døre. Derfor at det vigtigt, at du giver dig selv og dine kollegaer det bedst mulige indeklima i den kolde del af året. Læs med her og få gode råd til at holde et rent, sundt og produktivt arbejdsmiljø henover vinteren.

Læs historien

28. februar 2019

Gode tips til mere luft i kontorbudgettet

Sidder du lige nu og bakser med budgetter og planer for det nye år? Så har du sikkert allerede groet et par grå hår ved tanken om, hvor man eventuelt vil kunne gøre nogle besparelser. Og det kan være svært at gennemskue og endnu mere at planlægge efter. For hvad kan vi undvære eller skrue ned for? Og hvad med alle de uforudsete udgifter? Effektivitet er nøgleordet. I stedet for at stille spørgsmålet om, hvor I kan spare, skal du vende det om og spørge, hvor kan I effektivisere?

Læs historien