We use cookies to enhance your experience on our website. Learn more

Customer Care Manager

Customer Care Manager - skab resultater i stor virksomhed med unik og innovativ kultur

Officeguru A/S er placeret centralt i København ved Christianshavns Metro i flotte lokaler.
Vi blev relanceret i 2018, hvor vi ændrede navn fra Danwi A/S til Officeguru A/S. Med Officeguru A/S har vi søsat en ny og spændende facility management online platform, hvor virksomheder kan shoppe blandt de bedste leverandører i Danmark.
Med 4 Børsen Gazelle-priser i streg, stiler vi mod den 5. Gazellepris i 2019 og til dette har vi brug for din hjælp.


Din rolle som Customer Care Manager
Du bliver som Customer Care Manager, ansvarlig for, at vores kunder dagligt modtager en personlig og top professionel service. Du bliver bindeleddet mellem dine medarbejdere og dine kunder, hvor du sammen med dine medarbejdere skal sikre en ensartet og høj kvalitet hos kunderne.

Du er løsningsorienteret og kan håndtere et til tider højt tempo, hvor du kan bevare overblikket i de udfordringer som en virksomhed i vækst møder i sin hverdag.


Hvad kan vi tilbyde?
Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende arbejde, i en virksomhed i vækst og hvor ikke to er dage er ens. Du får mulighed for sparring og coaching med din nærmeste

leder, så vi kan sikre os, at du som medarbejder bliver dygtigere og kan vende de udfordringer du måtte stå med.
Vi tilbyder et innovativt, dynamisk og ungt miljø, hvor vi værdsætter det gode fællesskab blandt kollegaer og hvor der er højt til loftet. Du får kollegaer som altid vil hjælpe hvis det brænder på.
Vi gå op i at have tid til det sociale, med sociale arrangementer, workshops og frivillig fredagshygge.
Jobbet er for dig, som ønsker en dynamisk og ansvarsfuld hverdag, hvor man skal kunne tænke klart, innovativt og selvstændigt. Du bliver leder i en virksomhed med fokus på kvalitet, ordentlighed og stor kundetilfredshed.
Vi er pt. 200 ansatte og vi har konstant vokseværk.


Hvem er du?
Du er en struktureret, organiseret, ansvarsfuld og disciplineret leder med gode kommunikations kundskaber. Du skal være god til at formidle et budskab, så dit personale kan agere ud fra dette uden misforståelser. Du er professionel og positiv i din omgangstone og formår at lede dit personale og har en høj integritet og god omgangstone, uanset hvilken person du møder på din vej.

Du finder det spændende og udfordrende, at have mange bolde i luften og tænker klart i alle situationer. Du er loyal og kan lide at arbejde med mennesker hvor I sammen finder de bedste løsninger for det arbejde, der skal udføres.
Vi forventer, at du er nysgerrig på ny viden indenfor dit felt, og formår at omsætte det til praksis, så du kan bruge det i din relation til dine medarbejdere og kunder.

Vi forventer, at du er god til at arbejde i teams, er positiv af natur selv kan tænke i løsninger og formår at være imødekommende hver dag du møder på arbejde.


Dine ansvarsområder
Du har det overordnede ansvar for, at dine kunder er glade og tilfredse med det arbejde, som du og dine medarbejdere udfører. Samtidig har du også et ansvar for at motivere dine medarbejdere til at yde deres bedste. Du skal være kontaktpunkt mellem kunder og medarbejdere så tingene sker tilfredsstillende for alle parter. Du har ansvar for at lave mersalg til dine kunder.

  • Udarbejde besøgsrapporter hver uge.
  • Rapportere om kunder og medarbejdere til din nærmeste leder.
  • Deltage i driftsmøde hver uge.
  • I samarbejde med dine kollegaer stå for koordineringen af medarbejdere til ferie, sygdom etc.
  • Ansætte og afskedige medarbejdere.
  • Mersalg til dine kunder. 


Dine kvalifikationer

  • Du har en gymnasial uddannelse; STX, HHX, HTX eller HF.
  • Du har minimum 3 års erfaring i ledelse og kundepleje indenfor detail eller servicebranchen.
  • Du har erfaring med at ansætte dit eget personale.
  • Du har erfaring med oplæring og vejledning af dine medarbejdere.
  • Du har gode IT kundskaber - Microsoft Word, Excel og Powerpoint.
  • Du har evnerne til at motivere og rose dine medarbejdere.
  • Du er dygtig til at imødekomme kundernes ønsker og behov.
  • Du taler, læser og skriver flydende dansk og engelsk.
  • Du arbejder innovativt og målrettet i forhold til at optimere tingene i dit område.
  • Du har har en sund fysik og er mental stærk.
  • Du har erfaring med konflikthåndtering og konstruktiv feedback til kollegaer og
  • medarbejdere.
  • Du er positiv, loyal, imødekommende indsigtsfuld, nysgerrig og udadvendt.
  • Du skal være villig til selv at opsøge ny viden indenfor dit arbejdsområde.

Du får

  • Gode kollegaer som altid er klar til at hjælpe dig.
  • En af Danmarks hurtigst voksende virksomheder.
  • God placering i København K.
  • Firmabil (gulplade) til rådighed.
  • Arbejdstelefon.
  • Arbejdscomputer.
  • Sociale arrangementer med dine kollegaer.
  • Sparring og coaching . 
  • Frihed under ansvar.


Vil du være med til at løfte Officeguru A/S til nye højder og vil du være med til at gøre en forskel for både kunder, kollegaer og medarbejdere?

Send din ansøgning til [email protected] att. Linda Wilk
Har du spørgsmål til stillingen så ring til Turan Yildiz på 41 44 50 10 Eller Linda Wilk på 28 35 15 02