We use cookies to enhance your experience on our website. Learn more

Relationship Manager

Officeguru hjælper virksomheder i hele Danmark med at administrere alt vedrørende driften af et kontor. Vi forbinder virksomheder med ekspertise inden for service og de dygtigste kommercielle servicepartnere.

Officeguru hjælper virksomheder med at skabe de bedste rammer for deres medarbejdere.

Officeguru blev stiftet i 1993 under navnet Danwi. Der er sket meget sidenhen, og med et brændende ønske om at ville tilbyde markedets bedste serviceoplevelse, satte vi os for at digitalisere måden virksomheder administrerer deres kontor på. Dette resulterede i en komplet rebranding af virksomheden i 2018, hvor vi også lancerede vores nye platform, office management, der skal gøre hverdagen lettere for alle virksomheder. På platformen kan kunderne administrere og bestille alt til driften af deres kontor og deres individuelle behov.

330 virksomheder har allerede valgt Officeguru som deres samarbejdspartner, og du skal hjælpe med at erobre resten af markedet, så vi kan tilbyde alle virksomheder en hverdag med færre bekymringer.

Vi har 11-doblet vores omsætning gennem de sidste 10 år, modtaget Børsens Gazellepris 4 år i træk, og de 2 næste er lige om hjørnet.   

Vil du være med til at sælge markedets bedste serviceløsninger, rådgive og skabe tillidsfulde relationer med vores kunder, så er denne stilling helt sikkert noget for dig!

Hos Officeguru A/S kan du være sikker på, at være en del af et ambitiøst team i rivende udvikling og med stor succes. Så besidder du en stærk kommerciel tankegang, er du en go-getter og har du et vindergen, der sikrer, at du når dine mål, så er det helt sikkert dig vi leder efter!

Omkring rollen

Søger du en karrieremulighed hvor du kan udvikle dig med branchens dygtigste  - så leder Officeguru’s salgsteam efter en motiveret og ambitiøs Relationship Manager til at komme med i fronten.

Ude hos kunden, har du ansvaret for hele salget fra A-Z,, herunder behovsafdækning, salgsproces, udformning af tilbud til aftalt tid, og ydermere et ansvar for at lukke det. Du vil primært være i marken og snakke med vores eksisterende kunder. Her skal du sikre at skabe langvarige og udbyttegivende relationer for vores kunder og Officeguru.

Du er selv med til at strukturere din hverdag med kundebesøg, hvorfor jobbet kræver, en opsøgende salgsprofil, at du er struktureret og drives af at nå og overgå din målsætninger. Du indgår i en afdeling drevet af meget stærke salgsprofiler, som du altid vil modtage sparring og udvikling gennem.


Hvem vil elske dette job::

  • Du ved at salg handler om strategi og timing samt at skabe langvarige relationer
  • Du er en strategisk tænker, og elsker et dynamisk miljø, hvor du altid ser det fulde billede for en kunde, og dermed kan anbefale den bedste løsning for dem og for Officeguru
  • Du er en velovervejet mediator, du er rådgivende, du er modtagelig og autentisk i svære situationer og forhandlinger
  • Når du er presset er du kreativ og kommer med løsninger - husk du har dit team som altid står bag dig
  • Du ved at aftaler kan blive tabt men at relationer er for evigt
  • Du er ambitiøs og ser udfordringer som muligheder til at bringe Officeguru ud til alle virksomheder i Danmark og senere i udlandet
  • Du elsker jagten og tænker hele tiden i nye muligheder for at vise Officegurus platform og serviceydelser til vores kunder
  • Du har teknisk flair og forståelse samt et brændende ønske om, at hjælpe danske virksomheder med at komme med på den nye bølge inden for Office management
  • Du tager initiativ og venter ikke på at blive “sat igang”
  • Du kan formulere dig på dansk og engelsk og udarbejde levende og inspirerende præsentationer til vores kunder, der gør vores value propositions lette at forstå
  • Du elsker struktur og ved at opfølgning viser seriøsitet og giver resultater

 

Ansvar:

  • Videreudvikle vores partnerprogram på Officeguru platformen.
  • Opsøge nye kommercielle partnere til at assistere vores kunder, så de kan få en nemmere hverdag
  • Administrer partnerrelationer herunder udarbejde analyser af performance og forecasts, holde feedbackmøder og afholde onboarding/offboarding møder
  • Forestår kryds- og mersalg hos eksisterende kunder i tæt dialog med Customer Care teamet.
  • Samarbejde med Operations teamet for at definere nye servicekategorier og bevæge dem gennem processen research, opstilling af KPI’er og skalering
  • Pleje og udvikle relationer hos kunder og partnere
  • Udvikle prisstruktur for serviceydelser og kickbackstruktur for partnere
  • Have en positiv indflydelse på kulturen og teamet – sørge for et tæt samarbejde med andre, dele viden, være nysgerrig, opbygge tillid og “lead by example”


Kvalifikationer:

  • Tidligere erfaring med Partnership Management/Account Management og kan bevise du har haft succes
  • Stor fordel hvis du har arbejdet med salg før udover detail
  • Du kan motivere dig selv og er åben for feedback og sparring
  • Du siger aldrig nej tak til opgaver, men elsker udfordringer der tager dig ud af din komfortzone
  • Du trives i et miljø hvor alle brænder for at være nummer ét!
  • Du kan formulere dig inspirerende, både i tale og på skrift

 

Vi giver:

  • En god grundløn og en attraktiv provision 
  • Firmabil stillet til rådighed
  • Tlf og MAC/PC
  • Attraktivt arbejdsmiljø i hjertet af København tæt på metrostationen Christianshavn
  • Sundhedsforsikring efter 6 måneder


Er du interesseret i stillingen?

Ønsker du at starte en karriere i en virksomhed hvor der er uformel hverdag og hvor iværksætteri og kreativitet står højt på agendaen, så sender du ansøgning og CV til Daniel Wilk.

Mail: [email protected]

Vi læser ansøgninger løbende, så ansøg hurtigst muligt så du kan komme med i opløbet

Har du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Daniel Wilk på 28351501