Praktisk information på en arbejdsplads er tit og ofte noget, som flyver fra skrivebord til skrivebord, men som aldrig bliver skrevet ned. Det betyder, at der går rigtig meget brugbar information tabt i farten. Så måske er det på tide at få styr på det på din arbejdsplads? Herunder har vi samlet lidt af den praktiske information, som både du og dine medarbejdere vil sætte pris på at have på skrift.
Er det vigtigt at have alt på skrift?
Det er ikke sikkert, at du som leder tillægger det den store værdi at skrive alle uformelle krav og regler omkring din virksomhed ned. Men dine medarbejdere vil uden tvivl sætte stor pris på at have praktisk information om den virksomhed, de arbejder for, noteret sort på hvidt. Det eliminerer både tvivl, og giver dem nogle helt faste rammer for, hvordan arbejdspladsen fungerer – og du slipper for at svare på de samme spørgsmål hele tiden.
En af de måder at samle praktisk information, er en personalehåndbog. Når vi siger, ved vi naturligvis godt, at det tager tid at skrive en personalehåndbog, men den tid er godt givet ud. Og man behøver ikke at have styr på det hele i første udkast. Du kan blot starte med nogle elementer og så bygge videre derfra – og vi har selvfølgelig samlet lidt punkter, som du kan have med.
Hvad skal en personalehåndbog indeholde?
En personalehåndbog indeholder typisk virksomhedens faste retningslinjer, hvad I som virksomhed tilbyder, og hvad I forventer af jeres medarbejdere. Vi har lavet en gratis skabelon til, hvad en personalehåndbog kan indeholde, og hvis du allerede har styr på alle punkter fra den liste, har vi herunder samlet tre praktiske anliggender, som også kan være gode at have på skrift, så de ikke går tabt i farten. Dem kan du både have hver for sig, men de kan også med fordel indgå i personalehåndbogen.
Tre praktiske anliggender på et kontor
En god oplæringsplan
Når der starter en ny medarbejder, er det altid godt at have en god oplæringsplan ved hånden, så du sikrer, at de får en god start. I vores blogindlæg om en god oplæringsplan har vi samlet alt, hvad du skal vide om netop dette. Vi kommer bl.a. med otte punkter, som en oplæringsplan kan indeholde – de er helt gratis, så dem kan du bare låne på ubestemt tid.
Hund på kontoret
Har du styr på reglerne, hvis en medarbejder gerne vil medbringe sin hund på kontoret? Det er faktisk op til virksomheden, om det er tilladt, men det betyder ikke, at det bare kan lade sig at gøre uden at tage hensyn til en række punkter. I vores blogindlæg om hund på kontoret har vi samlet regler og råd til, hvordan du som leder, medarbejder og kollega skal forholde dig. Vi beskriver både udfordringer, men også hvorfor det for et kontor kan være en stor fordel at have en firbenede ven på besøg – for nogle har det nemlig en afstressende effekt.
Påklædning på arbejdspladsen
En af de anliggender som mange virksomheder ikke skriver ned, men til gengæld har krav til, handler om påklædning på arbejdspladsen. Skal dine medarbejdere bære uniform, følge en dresscode og/eller specifikke regler for påklædning på arbejdspladsen? Hvis I har regler, så er det en rigtig god idé, at alle har helt styr på dette. Det kan nemlig være utroligt forvirrende for medarbejderne, hvis de ikke har noget at forholde sig til. I vores blogindlæg om påklædning på arbejdspladsen har vi samlet de mest relevante regler for, hvordan du som leder og medarbejder skal forholde dig ift. påklædning.
Alt det praktiske samlet på et sted
Vi håber, at du har nydt læsningen af vores blogindlæg om praktiske anliggender på et kontor. Der er i hvert fald både gode råd og regler at hente, når du som leder skal have et kontor til at køre som smurt.