Hvad er en god arbejdsplads, og hvordan får man skabt en sund arbejdspladskultur? Det kan du læse meget mere om herunder, hvor vi har samlet det bedste fra en lang række af vores blogindlæg, hvis fornemmeste opgave er at komme med gode råd og forslag til, hvordan en arbejdsplads skaber en god arbejdskultur for deres hårdtarbejdende medarbejdere. Arbejdspladskultur er nemlig alt det sagte og usagte, som binder en arbejdspladsen sammen, som sætter tonen, retningen og stemningen for, hvilken arbejdsplads det er.
Hvad er arbejdspladskultur?
Arbejdspladskultur drejer sig om alt, hvad der har med kulturen på arbejdspladsen at gøre, og læner sig rigtig meget op af en gennemgående snak om trivsel – både mentalt og fysisk. Arbejdspladskultur kan altså både handle om at skabe den rette motivation for at gå på arbejde, styrke arbejdspladsens sociale arrangementer og/eller implementere motion på arbejdspladsen. Selvom medarbejderne også har et medansvar, så er det lederen, der bør sørge for at skabe den rette arbejdskultur, hvor alle trives.
For at genopfriske hukommelsen vil du herunder kunne klikke dig videre ind på nogle af de blogindlæg, der centrerer sig om arbejdspladskultur samt gode råd og vejledning til, hvordan du skaber en god arbejdsplads.
Hvad er en god arbejdsplads?
Det er helt afgørende, at dine medarbejdere finder den rette mening og motivation for at møde op på arbejde. Alle kan fra tid til anden gå lidt surt i det hele, og derfor er det vigtigt, at have en kultur, som kan støtte og hjælpe medarbejderen til at finde arbejdsglæden igen. I blogindlægget om motivation på arbejdspladsen har vi samlet seks gode råd til, hvordan du sikrer de rette motivationsfaktorer for din medarbejder, og hjælper dem til at finde meningen med arbejdslivet.
Når vi snakker om trivsel, er det ikke kun det mentale, der skal være fokus på. Det er også rigtig vigtigt, at arbejdspladsen har fysisk sundhed for øje. I blogindlægget om sundhed og ergonomi på arbejdspladsen fortæller vi dig alt, hvad du skal vide om bl.a. arbejdsstillinger og sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen. Og vi kommer med gode råd og regler til, hvordan du sikrer, at dine medarbejdere føler sig trygge ved at gå på arbejde, når de ved, at arbejdspladsen sørger for, at der er taget hånd om deres fysiske helbred.
Den rette arbejdspladskultur skal være nem at indføre
En god arbejdspladskultur er helst ikke noget, man skal gennemtvinge, der skal gerne være et godt udgangspunkt, man kan bygge videre på. Og det skader aldrig at grine sammen – det er faktisk ret afgørende for at have en sund kultur, at medarbejderne også kan hygge sig i sociale sammenhænge. Derfor er det godt at sørge for, at arbejdspladsen har en række sociale arrangementer fordelt over året. En fredagsbar i ny og næ, en sommerfest, et teambuilding arrangement og selvfølgelig en julefrokost. Hvis du nogle gange kæmper lidt med at finde på noget sjovt til jeres fester, så kan du finde inspiration i vores blogindlæg om den årlige firmajulefrokost. Her har vi samlet en udførlig guide til alt fra, hvordan gæsterne skal sidde, hvad de skal spise og drikke samt, hvilken underholdning I kan trække op af hatten.
Vi håber, at du har nydt læsningen af vores mange forskellige blogindlæg. Og så håber vi også, at de har skabt de rette rammer for, at du tænker arbejdspladskultur ind i hverdagen, når du planlægger næste års initiativer. På den lange bane gavner det både dig selv og dine medarbejdere.