Kontorets Rolle som Brandambassadør og Bidrag til Medarbejdertilfredshed hos SavvyRevenue

Når det kommer til at skabe et unikt og indbydende arbejdsmiljø, kan virksomheder trække på flere forskellige faktorer. Et velgennemtænkt kontordesign er en af de afgørende elementer, der kan have en enorm indflydelse på medarbejdernes tilfredshed og påvirke virksomhedens brand. I dette interview deler Head of People, Isabella Sohrbeck fra SavvyRevenue sin indsigt om, hvordan kontoret fungerer som en brandambassadør og positivt påvirker medarbejdernes trivsel.

Skab en Unik Arbejdspladsoplevelse

Ved første øjekast er det tydeligt, at SavvyRevenue nøje har overvejet, hvordan kontoret skal indrettes. Alt fremstår indbydende og professionelt. Isabella beskriver også, hvordan SavvyRevenue bevidst har skabt et kontor, der skiller sig ud og afspejler deres virksomhedsidentitet. Hun siger: 

"Det skal ikke blot være et sted, hvor vi trives, det skal også afspejle vores virksomhedskultur. Ligesom vi stræber efter at levere det bedste arbejde for vores kunder, skal kontoret også afspejle det bedste for vores medarbejdere."

Dette er en vigtig pointe. Et kontors design og indretning fungerer som et visitkort for virksomheden, og det sender et budskab til både medarbejdere og kunder om virksomhedens værdier og prioriteringer.

Medarbejdertrivsel er Nøglen til Succes

Isabella fremhæver betydningen af medarbejdertrivsel og fællesskab på kontoret. Hun siger: 

"Det skal være rart her, et sted hvor kollegerne føler sig velkomne og trygge ved at udføre deres arbejde. Selvfølgelig er det også vigtigt, at de har adgang til et bredt udvalg af snacks og drikkevarer, så medarbejderne Ikke føler de mangler noget."

Fællesskab står i høj kurs, og kontoret bruges ofte som ramme for sociale begivenheder. Uanset om det er at se VM under Black Friday sale, ugentlige klodsmajor-konkurrencer eller shuffleboard og drinks, stræber Savvy efter at skabe gode oplevelser på kontoret. De gode minder fra både sociale og arbejdsrelaterede arrangementer bliver endda foreviget og hængt op på kontorets "Savvy Moments" væg, der indeholder billeder af mange mindeværdige øjeblikke. Denne bevidste fokus på at skabe og dele gode øjeblikke understreger, hvordan kontoret fungerer som et sted for samarbejde, fællesskab og relationsskabelse.

Isabella deler også, hvordan hun og kontorpiccoloen sørger for at have styr på ad-hoc-opgaver og kontorets små detaljer. Blandt de små detaljer har kaffemaskinens tilgængelighed en særlig betydning for medarbejdernes trivsel. "Hvis kaffemaskinen ikke virker, starter dagen skidt," bemærker hun med et spil på læben. Dette konstante fokus på at sikre, at selv de mindste detaljer er i orden, er afgørende for at skabe en positiv arbejdsoplevelse.

Udover at håndtere kontorets faste serviceleverancer, herunder kontorets planteservice, bruger Isabella især Officeguru til at spare tid ved løsning af ad-hoc-opgaver. Dette omfatter situationer som at finde en handyman til at reparere noget på kontoret eller arrangere sociale begivenheder som kontorets housewarming, hvor Isabella brugte Officegurus markedsplads til at finde en cateringleverandør, der kunne håndtere så stort et arrangement og give Isabella mulighed for at have fokus på resten af eventet og kunderne.

Kontoret som Brandambassadør


Det er tydeligt for enhver besøgende hos SavvyRevenue, at de er stolte af deres kunder. Ligesom kontorets væg med gode minder findes der også en imponerende udstillingsvæg i kontorets store mødelokale. Her præsenterer Savvy udvalgte produkter fra deres kunder. Da Savvy er eksperter inden for Google-Ads, kan man finde priser og en bog om annoncering skrevet af virksomhedens grundlægger, Andrew Lolk på væggen. Som gæst er man ikke i tvivl om, hvad Savvy excellerer i, blot ved at kigge på væggen. Isabella forklarer også, hvordan kontoret fungerer som en brandambassadør for SavvyRevenue. "Vi elsker at invitere kunder og samarbejdspartnere på besøg; især også for at styrke båndet imellem os og kunderne" siger hun. Dette viser, hvordan et attraktivt kontormiljø kan imponere potentielle kunder og styrke virksomhedens image.

Afslutning

Kontoret hos SavvyRevenue tjener som en effektiv brandambassadør og spiller en afgørende rolle i medarbejdernes trivsel. Ved at skabe et unikt og indbydende miljø sender virksomheden et klart budskab om deres værdier og prioriteringer. Derudover fremmer et velfungerende kontor positivt samarbejde, fællesskab og kundeengagement.

Som denne historie illustrerer, kan et kontor være mere end bare et arbejdsrum. Det kan være en aktiv medspiller i opbygningen af virksomhedens brand og skabe en positiv arbejdsoplevelse for alle involverede parter. Virksomheder bør derfor nøje overveje, hvordan de kan udnytte potentialet i deres kontormiljø for at opnå både medarbejdertilfredshed og brandopbygning.