Vi befinder os i en tid lige nu, hvor der er mange virksomheder, der slås om de samme kandidater. Derfor er det en rigtig god idé, hvis din virksomhed skiller sig ud med en anderledes rekrutteringsproces. Herunder lister vi seks gode råd til at ryste rekrutteringsposen, når du skal lave rekruttering af ledere eller rekruttering af nye medarbejdere.
Når du skal ud og rekruttere nye medarbejdere til din virksomhed, er det vigtigt, at du kan “sælge” din virksomhed til de bedste kandidater på markedet. Du skal målrette din rekruttering til den type medarbejder, du søger, fx en ny leder eller receptionist. Fælles for alle nye medarbejdere er dog, at de som udgangspunkt ønsker at starte i en virksomhed, som de kan se sig selv arbejde i. Her kommer der bl.a. overvejelser omkring virksomhedens personalehåndbog, medarbejderens mening med arbejdslivet, personalegoder, sociale arrangementer mm.
Seks gode råd til rekruttering af medarbejdere
1. Ud med det gamle og ind med det nye
Den mest konventionelle metode at rekruttere nye medarbejdere på, er ved at lave et jobopslag. Og konventionelle løsninger kan vi ikke bruge til noget, når vi forsøger at skille os ud. Tag derfor andre metoder i brug til at gøre opmærksom på din virksomhed, samt hvad I har at byde på.
2. Gå hen til sidemanden (eller kvinden)
En metode kunne være at kigge in-house først. Står I og søger en ny medarbejder, kan I passende lade det sive i virksomheden til relevante medarbejdere, som derfra kan række ud i deres netværk.
3. Tid er ikke gratis
Beder du en medarbejder om at lege jobkonsulent for en eftermiddag, vil det mest passende være at give medarbejderen en bonus, såfremt de finder en ny medarbejder til virksomheden.
4. Take a chance on me
Det er helt normal procedure, at man som virksomhed søger specifikke kvalifikationer og kompetencer, og det kan også være en rigtig god idé, men tit også en hæmsko for en ellers oplagt kandidat. Vær derfor ikke bange for at kalde de kandidater til samtale, som ikke nødvendigvis opfylder alle krav, men som derimod har et stort udviklingspotentiale.
5. Der skal to til tango
Når du kalder en potentiel kandidat til samtale, så husk på, at de på lige fod også vurderer dig og din virksomhed. Gør dig derfor klart, hvilke styrker du vil sælge jobbet og virksomheden på, så du sætter dig i førersædet til den potentielle kandidat.
6. Kend dine værdier som din egen bukselomme
Du og din virksomhed skal have værdier, som taler samme sprog. Det er derfor vigtigt, at du, når du sidder til en jobsamtale med en kandidat, kan være helt skarp på virksomhedens værdier. På den måde skiller du dig ud fra mængden.
Hermed altså seks gode råd til at tænke nye veje, når du starter din rekruttering af medarbejdere – og lige en sidste at gå hjem på.
Online rekruttering
Da coronaviruspandemien stod på sidst allerhøjeste her i Danmark og i resten af verden, var der mange virksomheder, som var nødsaget til at lave online rekruttering, da de skulle ud og finde nye medarbejdere. Det er en metode, som din virksomhed godt kan gøre brug af, når I skal ud og rekruttere nye medarbejdere. Det behøver nemlig ikke at være en hæmsko, at man tager den indledende jobsamtale på en onlineforbindelse.
Rekruttering af medarbejdere skal støves af
Vi håber, at det ovenstående har givet dig og din virksomhed mod på at ryste posen og støve ‘rekruttering af medarbejdere’-mappen af og på den måde skille jer ud fra mængden.