Hvordan kan implementeringen af en frokostordning forvandle hverdagen på kontoret, og hvorfor bør man springe ud i det?
Dette var det centrale spørgsmål, da vi tog en snak med Noah Tharmarajah, der er områdekoordinator hos AS3 Work&Care, hvor frokostpausen har udviklet sig til meget mere end et simpelt måltid midt på dagen. I forbindelse med konsolidering og udvikling, opstod behovet for at prøve at implementere en frokostordning på afdelingen på Frederiksberg - og det skulle vise sig at være den helt rigtige beslutning.
Fra kedelig madpakke til fællesskab og frokost med hele pivtøjet
Før frokostordningen blev en realitet, var det almindeligt for AS3's medarbejdere at medbringe deres egen madpakke eller købe ind til noget i nærheden.
Frokostordningen blev modtaget med åbne arme, og muligheden for en ekstra sal (mere plads) gjorde det muligt at tilbyde medarbejderne et dagligt, lille luksusmoment. Det blev hurtigt klart, at frokostpausen blev et samlingspunkt, hvor medarbejdere kunne slappe af, socialisere og genoplade batterierne sammen over et velsmagende måltid:
“Kollegaerne trives virkelig ved at have en frokostordning, de hygger sig og snakker om maden i sig selv. Det ændre samtaleforummet fra det faglige til et alvidende forum.”
Social lim på arbejdspladsen
Frokostordningen har således også fungeret som et værktøj til at bygge bro mellem medarbejderne.
Man kan sågar takke frokostordningen for, at flere vælger at møde ind på kontoret dagligt: “På Frederiksberg er det jo frokostordningen, der gør, at fremmødet er større, i stedet for at arbejde online. Det sociale samvær har en større faktor efter frokostordningen er i huset.”.
Hos AS3 har de ingen piccoline, og derfor står medarbejderne selv for at få ryddet af og fyldt opvaskemaskinen. Men selv denne opgave, kan vise sig at have sine positive fordele:
“Det bliver sådan noget teambuilding hver dag for dem, og det er de jo også rigtig glade for. Kollegaerne lærer også hinanden og bedre at kende, da vi efter fusionering med Østerbro, har måtte lærer hinanden bedre og kende.”
Her opstår smalltalk, og medarbejderne kommer hinanden mere ved, hvilket også helt klart gør noget for deres trivsel.
“Det kan godt betale sig”
Til andre virksomheder, der overvejer at indføre en frokostordning, skal man ifølge Noah spring ud i det, fordi: Det kan godt betale sig. Udover de økonomiske og praktiske fordele, så er den virkelige værdi at finde i de positive effekter på medarbejdernes trivsel og det sociale samvær.
Noget så simpelt som frokost, kan nemlig være et kraftfuldt værktøj til at skabe et mere tilfredsstillende og produktivt arbejdsmiljø: “Jamen, det giver jo både social kapital, det giver værdi. Det er et andet forum vi har i frokoststuen. Det giver en helt anden tilfredshed og trivsel kan vi se på trivselsmålinger - så den har mange parametre, både for organisationen og medarbejderne, hvor den giver værdi”
Frokostordningen hos AS3 illustrerer, at når man investerer i medarbejdernes velvære og sociale forbindelser, er det ligeledes en investering i virksomhedens fremtid og succes.