I en tid, hvor fleksibilitet og effektivitet er afgørende for moderne virksomheder, illustrerer Nadia Lassen fra Nuura en bemærkelsesværdig tilgang til ledelse. Andre ejerledere vil måske sige, "det der, det er typisk ejerleder" - kort fortalt vil hun give sine medarbejdere gode forhold, også hvis det kræver, at hun bogstavelig talt må "smøge ærmerne op". Selvom hun er CEO, har hun også påtaget sig rollen som office manager, og hun står derfor også for at sikre, at alt fra frokostordninger til kontorrengøring fungerer smidigt på kontoret.
Nadia har givet os et fascinerende indblik i sin hverdag, hvor vi har dykket ned i, hvordan hun kan balancere strategiske beslutninger med daglige driftsopgaver:
“Jeg er CEO og vicevært, det griner vi lidt af.”
Den daglige drift under ledelsens vinger
Nadia fortæller, at Nuura ikke har en dedikeret HR- eller kontoransvarlig, hvilket betyder, at mange af de daglige driftsopgaver, som normalt ville falde ind under disse roller, lander på hendes bord. Denne situation er ikke unik for Nuura, men den måde, Nadia håndterer det på, er en lærerig indsigt i ledelse og virksomhedsdrift.
Automatisering og overblik med Officeguru-platformen
Det er vigtigt for Nadia, at hendes tid disponeres bedst muligt, og en central del af hendes rolle som "vicevært" er håndteringen af virksomhedens frokostordning:
“Hvis jeg skal bruge min tid bedst muligt, så skal jeg selvfølgelig ikke koncentrere mig om frokosten i det daglige - det skal ligesom bare køre.”
Derfor har Nadia stor glæde af Officeguru-platformen i den daglige drift. Servicen gør det muligt for medarbejderne at vælge deres frokostmåltider efter behov, hvilket fjerner en stor byrde fra Nadias skuldre, så hun kan fokusere på andre aspekter af virksomhedsledelsen. Hun understreger betydningen af at kunne delegere og automatisere, hvor det er muligt, for at lede mere effektivt: “Det synes jeg virkelig er rart med platformen.”
Desuden spiller rengøring en væsentlig rolle i den daglige drift. Ved ligeledes at integrere rengøringstjenesten i Officeguru-platformen, har Nadia været i stand til at forenkle og samle processen samt forbedre effektiviteten: “Så var det bare en kæmpe win for mig at kunne lægge det derind, fordi så er det samlet et sted for mig.”
Teknologiske løsninger kan i den grad hjælpe med at strømline driftsprocesser og forbedre arbejdsmiljøet, hvilket er afgørende for både medarbejdertilfredshed og produktivitet i driften. Nadia påpeger også de kommunikative fordele:
“Det er rart, man altid har en kontaktperson. Vi tager den primært via chatten, og det er rigtig dejligt, fordi jeg slipper for at have de der opkald i weekenderne.”
Kontoret er supervigtigt for medarbejdertrivsel
Nuuras kerneprodukt er deres unikke lamper og evner til at skabe lys, fx på kontorer som Nykredit og Danske Banks hovedsæder. Det er en ambitiøs virksomhed med fart på, hvilket Gazelle-prisen i deres entre bevidner. Derfor er det vigtigt for Nadia at optimere tiden, der ikke bliver brugt på kunder, produkter eller kollegaer. Nadia sætter derfor stor pris på ikke at have “bøvl” med driften af kontoret. Fordelen ved at centralisere både kontrakter og leverandørkommunikation i en platform med en helpdesk, hvor man nemt kan se, om leverandøren har set og handlet på beskeden, skaber et godt udgangspunkt for dialog og samarbejde. Helt jordnært sparer det hovedpine og tid.
Nadia har en ambition om, at Nuura skal forblive en harmonisk og produktiv arbejdsplads, og her spiller oplevelsen af kontoret en rolle, for som Nadia selv beskriver det:
“Alt det udenom er med til at bidrage til, at man yder bedre på arbejdspladsen.”
Ledelsesfordelene ved en hands-on tilgang
Selvom det kan virke rodet at mixe de to roller, kan det have sine fordele. Det tætte engagement i de daglige operationer giver ledere som Nadia et realistisk billede af virksomhedens drift og medarbejdernes behov. Dette fører til mere informerede beslutninger og en stærkere forbindelse til både medarbejderne og den overordnede virksomhedskultur. Platformen gør det også nemmere for Nadia, den dag hun beslutter sig for at give ansvaret videre til en anden, som skal skabe et godt miljø for hende og hendes engagerede medarbejdere.
Hvis du vil lære mere om, hvordan lys bidrager til velvære og produktivitet på kontoret, så er dette interview, vi har lavet med Nadia, et must-read.