Der findes et gammelt ordsprog, der lyder således: Man skal ikke smide guld på gaden, og det gør sig især gældende, når man gerne vil fastholde sine gode medarbejdere og sine nye medarbejdere i virksomheden. Det skal dette skriv handle om, hvor vi kommer ind på gode råd til fastholdelse af medarbejdere – nye som gamle – samt hvordan man skaber den rette trivsel og motivation på arbejdspladsen som et led i en fastholdelse af medarbejdere.
Giv den rette motivation på arbejdspladsen
I det danske arbejdslandskab tegner der sig lige nu et billede, som på ingen måder leder tankerne hen på en Morten Korch films idylliske portrætter af solrige landskaber og store smil. På lærredet ser man tværtimod flere medarbejdere, som føler sig stressede og pressede – medarbejdere som helt generelt bare mangler et skulderklap og lidt anerkendelse for at gå på arbejde. Det skal der laves om på nu, og det er også derfor, at vi nævner trivsel og motivation på arbejdspladsen som det allerførste. Det er nemlig absolut ikke uvæsentligt at medarbejderne oplever god trivsel på arbejdspladsen, og det kan være en afgørende faktor for, om din virksomhed er i stand til at fastholde gamle og nye medarbejdere.
Trivsel og motivation på arbejdspladsen er vigtigt
Som leder i en virksomhed er det dit ansvar at skabe de helt rette rammer for dine medarbejdere, så de føler sig set, hørt og oplever arbejdsglæde og trivsel på tværs af kollegagrupper og afdelinger. Her er det vigtigt at sige, at alle oplever perioder med modgang og underskud, så denne opfordring skal ikke forstås således, at succeskriteriet er, at alle dine medarbejdere er glade 7/11. Det er en umulig opgave, da livet engang imellem kommer i vejen. Som udgangspunkt er det dog lederens ansvar, at medarbejderne føler, at de arbejder i trygge rammer, hvor de både trives og kan udføre deres arbejde i ro og mag. Og med dette in mente går vi videre til, hvordan man som virksomhed fastholder nye medarbejdere.
Hvad kræver fastholdelse af nye medarbejdere?
Når man skal fastholde nye medarbejdere, er det en rigtig god idé, at man har forberedt sig godt på dette. Før den nye medarbejder er trådt til, skal man lave det rette jobopslag, hvor man følger en skabelon, som skal kunne skille fårene fra bukkene og med andre ord sørge for, at det er de helt rigtige kandidater, som søger stillingen. Hvis man i første hug finder den rigtige medarbejder, vil det dermed også være nemmere at fastholde denne nye medarbejder, da de på forhånd er motiveret for at blive. Dernæst kræver fastholdelse af nye medarbejdere en god oplæringsplan, hvor man fra A-Z tager den nye medarbejder i hånden og sørger for, at de får en god start. Det vil ligeledes også være et led i at fastholde nye medarbejdere, hvis den nye medarbejder føler sig taget godt imod.
Og for at opsummere dette kræver fastholdelse af nye medarbejdere:
Hvordan kan du fastholde gode medarbejdere?
Har man allerede fået samlet sig en god medarbejdertrup, og ønsker man at fastholde de gode medarbejdere, er der flere tiltag, man kan gøre brug af som leder i en virksomhed. Som vi var inde på tidligere, er trivsel og motivation en stor del af processen om at fastholde gode medarbejdere, da dine medarbejdere som oftest bruger de fleste af deres vågne timer i det åbne kontorfællesskab. Derfor er første punkt på dagsordenen at stikke fingeren i jorden i virksomheden og danne sig en fornemmelse af om både trivsel og motivation er intakt. En del af den gode trivsel handler i høj grad om at sørge for, at det sociale fællesskab er til stede – det kunne fx være med et brag af en firmafest.
Når de gode medarbejdere nu tilbringer så mange timer på kontoret, kommer her to tiltag eller personalegoder, som vil gøre arbejdstiden lidt bedre. Personalegoder betyder enormt meget, og medarbejdere vægter dem lige så højt (hvis ikke højere) som f.eks. løn, da de føler sig værdsat, når de har ekstra goder, der gør det rart at møde på arbejde. Personalegoder kommer i mange former, og kunne være ting som massagordning, snacks på kontoret – og man kan også starte med at tilbyde sine medarbejdere en god frokostordning, hvor de dermed er sikret et godt måltid mad hver dag. Når medarbejderne spiser frokost sammen hver dag, har det desuden en betydning for det sociale fællesskab. Derudover kan man sørge for, at kontoret er indrettet således, at det er rart at sidde der – så der både er mulighed for ro og at tale med sine kolleger. Her kan du læse om de forskellige krav til den rette indretning af kontoret på arbejdspladsen.
Hvis du gerne vil fastholde gode medarbejder, kræver det, at du:
Skaber god trivsel og motivation på arbejdspladsen
Sørger for gode sociale arrangementer
Tilbyder personalegoder som frokostordning
Indretter kontoret, så det er rart at sidde der
Fastholdelse af medarbejderne er faktisk ret nemt …
… Hvis du har læst helt herned til, og har planer om at integrere de ovenstående gode råd i din virksomhed. På den måde kan du i fremtiden sørge for at fastholde nye medarbejdere, gode medarbejdere og samtidig sørge for, at både trivsel og motivation på arbejdspladsen er en prioritet.